Tlf: 61 10 46 00 (Telefontid - Hverdage fra 12.00 - 15.00)|kundeservice@batteriservice.dk
Loading...
Batteri Guide2022-07-04T18:41:39+01:00

Batteri Guide

Velkommen til Batteri Guiden!
Her kan du finde den hjælp og information, du måtte stå og mangle.
Se punkterne herunder. Skulle du stadig have spørgsmål, så spørg os endelig.

Afsendelse af dit batteri2022-08-05T13:36:25+01:00

Det er meget vigtigt, når du skal sende dit batteri til os, at det er pakket forsvarligt. Pak dit batteri med rigeligt stødabsorberende materiale og i en solid papkasse. Er batteriet med nøgle eller liggende genstande, skal du også ligge det i pakken.

Når batteriet er pakket, printer du pakkelabelen og klistrer denne på med tape, uden at sætte tape over selve teksten eller stregkoden. Derefter indleverer du det blot hos et PostNord indleverings sted, og du vil kort efter modtage dit nyrenoverede batteri.

Er der garanti når jeg køber hos jer?2022-08-02T14:11:49+01:00

Vi har 2 års garanti når du får lavet en batteri renovering hos os og 6 måneders garanti ved køb af brugte varer som batterier, elcykler, el-løbehjul, segboards og lignende. Vær opmærksom på at garantien ikke dækker hvis skaden er selvforskyldt. Læs mere om vores garanti her.

Fordelene ved at renovere dit batteri2022-05-04T12:19:46+01:00

Den mest åbenlyse grund til at renovere dit batteri er besparelsen i forhold til at købe et nyt. Dette er blandt andet muligt, fordi vi har mulighed for at genbruge flere elementer fra batteripakken under renoveringen.

Foruden denne besparelse skåner vi også miljøet ved at genanvende så meget som muligt. Det, der ikke kan genanvendes, bliver selvfølgelig bortskaffet på korrekt vis.

Renovering eller reparation? Det er muligt at reparere dit batteri i stedet for en komplet renovering, men der er en kæmpe forskel på, hvad du får for pengene. Ved en reparation skifter man kun den enkelte defekte del og ikke andet. Det betyder, at du vil få dit gamle batteri til at virke igen, men resten af indmaden er stadig lige så slidt. Derimod ved en renovering får du skiftet al indmaden i batteriet, og det svarer derfor til et nyt batteri, hvor batterikassen er genbrugt.

Hos Batteriservice foretrækker vi at lave renoveringer frem for reparationer, da det ikke er til at sige, hvor lang tid et repareret batteri holder, før der er noget nyt, der går i stykker.

Hos os bliver dit batteri blandt andet renoveret med celler fra anerkendte producenter som Panasonic, Sanyo , Samsung osv. Vi bruger kun disse kvalitetsceller, da disse overholder vores forventninger om levetid, ydelse og vigtigst af alt, fordi sikkerheden er i top.

Du har desuden muligheden for at få opgraderet dit batteri i samme omgang, hvilket kan give op til dobbelt så lang batterilevetid.

Hvad er jeres åbningstider?2022-08-04T15:24:17+01:00

Åbningstider på værkstedet : 10.00 – 16.00 alle hverdage. Du er velkommen til at komme og besøge os på værkstedet i Køge i denne tidsperiode. Vi befinder os på Unionsvej 11, 4600 Køge.

Telefontider: 12.00 – 15.00 alle hverdage. Udenfor vores åbningstider er du altid velkommen til at sende os en mail på kundeservice@batteriservice.dk, så vender vi tilbage så snart vi kan. Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvilke batterier kan vi renovere?2022-05-04T12:30:57+01:00

Vi kan renovere stort set alle batterier; alt fra el-cykel, el-løbehjul og el-scooter batterier til robotplæneklipper batterier og batterier til el-værktøj. De fleste nyere batterier er mulige at renovere, og i mange tilfælde er det betydeligt billigere end at købe nyt. Er du i tvivl, om vi kan hjælpe dig? Så spørg os endelig.

Hvor lang ventetid er der på batteri renovering?2022-07-11T16:25:04+01:00

Vi har i øjeblikket 14 dages ventetid på renoveringer samt 1-2 dage i fragt. Vi kontakter dig indenfor de 14 dage når batteriet er færdig renoveret. Hvis du ikke hører fra os efter denne tidsperiode er du velkommen til at kontakte os, du bedes sende os en e-mail angående status på admin@batteriservice.dk hvis du ønsker at høre status.

Kan i opgradere mit batteri?2022-07-11T16:21:14+01:00

Ville det ikke være fantastisk, hvis du kunne køre, cykle, skrue, slå græs osv, i op til dobbelt så lang tid pr. opladning?

Det er faktisk ikke helt umuligt. Mange af batterierne er faktisk mulige at opgradere med celler, som har en højere kapacitet. Nogle batterier har endda plads til flere celler, end der er i fra fabrikkens side.

Du kan i punktet “Ønsket Opgradering” vælge, hvor meget du ønsker at opgradere dit batteri med. Skulle dit valg mod forventning ikke være muligt, kontakter vi dig selvfølgelig omkring dine muligheder

Kan jeg låne et batteri eller en cykel mens jeg venter på min renovering?2022-07-11T16:21:51+01:00

I nogle tilfælde kan du låne et batteri til din elcykel eller en cykel hos os, imens du venter på at dit eget batteri bliver renoveret. Vi ved at det kan være svært at skulle vente på sit batteri, især hvis det er det eneste transportmiddel man har til f.eks. at komme på arbejde eller andet. Derfor forsøger vi løbende at have de mest almindelige batterier på lager så du kan låne et imens du venter. Spørg os altid gerne om dette er muligt når du sender dit batteri til renovering hos os.

Priser:

  • Lånebatteri: 199,-
  • Lånecykel: 349,-

Min renovering haster. Kan i lave det hurtigere?2022-07-11T16:23:07+01:00

Ja det kan vi. Når du sender dit batteri ind til renovering hos os, kommer den i kø på vores værksted sammen med de andre batterier der er sendt ind til os. Der går som regel 14 dage fra du sender det ind til vi når frem til dit batteri. Vi forstår godt at der kan være nogle tilfælde hvor du hurtigt har brug for dit batteri for at hverdagen kan fungere, og derfor har vi et ekspres gebyr på 449,- som vi altid kan tilføje til din ordre. Med ekspres gebyret sørger vi for at dit batteri bliver et af de næste i køen og at vi hurtigst muligt laver din renovering.

Hvis du ønsker at tilføje ekspres gebyret kan du altid skrive til os på admin@batteriservice.dk eller tilføje det i kommentaren på din indleverings seddel når du sender batteriet ind til os. Du kan også tilkøbe det som produkt når du køber renoveringen gennem hjemmesiden.

Sådan vælger du det rigtige batteri2022-07-11T16:24:19+01:00

Det kan være svært og uoverskueligt at finde ud af hvilket batteri, der er det rigtige for dig, så her kan du se, hvad du skal kigge efter. De tre vigtigeste ting at kigge efter er:

  • Kapaciteten – Denne er typisk målt i ampere (A/Ah) eller miliampere (mAh) og er markeret med blå på billederne nedenfor.
  • Spændingen – Denne er målt i volt (V) og er markeret med grøn på billederne nedenfor.
  • Batteri typen – Dette indikerer hvilken batteri teknologi, der er anvendt. Mange af de nyere batterier er af typen LI-ION, men kan også være LIFEPO4 (LFP), NIMH, NI-CD, mm.

 

 

Du kan herunder se, hvad du skal bruge oplysningerne til på produktsiden.

Det du skal notere dig først, er spændingen (Volt). Vælg samme værdi i feltet “Spænding (Volt)”.

Det næste, du så skal gøre, er at indtaste den strøm (Ampere), som der står på dit batteri. Dette gør du i feltet “Strøm (Ampere)”.

Strømmen kan også være angivet i mAh, som betyder miliampere. Er dette tilfældet, skal tallet divideres med 1000, f.eks. 4500mAh/1000 = 4,5 Ah.

Så hvis vi tager det første billede som eksempel, så skal du vælge 24,0V ved feltet “Spænding (Volt)”

Hvis vi fortsat bruger det første billede som eksempel, vil der i det næste punkt “Strøm (Ampere)” skulle skrives 10.

Til sidst vælger du, om dit batteri er af typen LI-ION. Det skal stå på batteriet et sted (typisk på en label), men skulle det ikke være til at finde, eller er du i tvivl, så vælg ”Nej”.

I eksemplet med det første billede er batteriet et LFP batteri, og det er derfor ikke et Li-ion eller Lithium Ion. Derfor skal du vælge “Andet” i feltet “Batteri Type”.

I det sidste punkt “Ønsket Opgradering” vælger du, hvor stor en procentdel dit batteri skal opgraderes med. Dette kan du læse mere om i punktet opgradering herunder.

Du skulle gerne have valgt det korrekte batteri nu. Når du så har lagt det i kurven og betalt, vil du modtage en email med et link til din pakkelabel. Pak batteriet og evt. lader forsigtigt ned i en forsvarlig kasse og aflever pakken ved nærmeste indleveringssted. Så snart vi har modtaget batteriet, går vi i gang med renoveringen, og når vi er færdige, sender vi dit renoverede batteri retur til dig.

Hvis det stadig er ”sort snak” for dig, så ring eller skriv endelig til os. Der findes ingen dumme spørgsmål! Alternativt kan du tage et billede og sende det til os nederst på produktsiden.

Skulle det ske, at du har taget fejl af noget, så skal vi nok fange det og oplyse dig herom så hurtigt som muligt.

Symptomer på et dårligt batteri2022-05-04T12:18:56+01:00

Når et batteri er ved at være dårligt, kan der være flere tegn, der viser sig. Nogle af de symptomer, vi oftest ser, er:

  • Batteriet holder ikke strøm
  • Batteriet vil ikke lade/er længe om at lade
  • Batteriet vil ikke tænde eller slukke
  • Elmotor trækker ikke ordenligt

Oplever du en af disse fejl på dit batteri, anbefaler vi, at du får det renoveret. Har du andre problemer med dit batteri, så spørg os endelig.

Er du
i tvivl?

Vi står klar til at vejlede dig alle hverdage fra 12.00 – 15.00.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Go to Top