Hvorfor er effekten af mit batteri ikke den samme som i et originalt batteri, når der laves en renovering?

Celle kvalitetens betydning for dit batteri

Når vi får et batteri ind på vores værksted der skal renoveres, så udskifter vi som regel alle cellerne indeni på en gang, da det ikke kan betale sig kun at skifte et par stykker. Vi åbner altså den gamle batterikasse op, tager de gamle brugte celler ud og så bygger vi en helt ny batteripakke med nye celler som vi sætter ind i stedet for. Så lukker vi batteriet igen og sender det retur til batteriets ejer.

Der findes celler med forskellig kvalitet som vi kan bruge når vi laver en ny batteripakke. De celler vi bruger har enten 2900, 3200 eller 3500 mAh pr. celle. Men mange af især de billige elcykel batterier der sælges kommer originalt med nogle celler der har helt ned til 2000 mAh pr. celle. Det er selvfølgeligt for at kunne producere dem så billigt som muligt. Mange batterier bliver også produceret med meget færre celler i end der egentligt er plads til inde batteriet. Derfor for du mange gange et batteri tilbage der er bedre end det du originalt har købt, når du laver en renovering.

Det er derfor at vi har mulighed for at opgradere de fleste batterier vi får ind til renovering hvis kunden ønsker det, fordi at der simpelthen er plads til at vi kan putte mange flere celler ind end det originalt kommer med, og dermed give dig mulighed for at få at batteri med større kapacitet og dermed kunne køre meget længere på en opladning.

Hvad er mAh?

MAh er betegnelsen der beskriver hvilken kapacitet der er på dit batteri. Forkortelsen står for miliampere timer og stammer faktisk fra fysikeren André Marie Ampére som blev kendt for at eksperimenter med sammenhængen mellem elektrisk strøm og magnetisme. Normalt måler vi den elektriske strøm i Ah (Ampere timer) og mAh (Miliampere timer) er altså en tusinde del af 1 Ampere time.

Hvad er Wh?

Forkortelsen Wh står for Watt-timer og er en måleenhed for energi. Watt er den mængde energi der strømmer igennem pr. sekund. Vi bruger altså Watt til at udregne hvor meget energi der kommer ud på en bestemt tid.