Komplet guide til vedligeholdelse af dit batteri – alt hvad du skal vide

HVORDAN PASSER JEG BEDST PÅ MIT BATTERI?

VI GUIDER DIG!

Når du som os ikke har med batterier at gøre hveeeer eneste det dag ( Ja, vi er batteri nørder og vi er stolte af det), så er det ikke altid at man lige har helt styr på hvordan man egentligt skal behandle et batteri for at det holder bedst muligt. Men helt rolig! Vi kan heldigvis gøre dig klogere på vedligeholdelse af batteri. Det er nemlig både i din og vores interesse at de batterier du har fået med hjem fra vores butik holder længst muligt. Både fordi det er mere miljøvenligt når vi ikke skal købe nyt hele tiden, men selvfølgelig også fordi det bare er så træls når vi får ting tilbage der ikke virker. Øv. Så tag os (metaforisk) i hånden og lad os sammen passe godt på dit batteri.

VEDLIGEHOLDELSE AF BATTERI – LEVETID

Hvor lang tid kan mit batteri holde hvis jeg følger alle jeres gode råd?

Batterier er et bredt begreb og ligesom os mennesker findes der mange forskellige typer som alle skal behandles forskelligt. F.eks. så har Litium-ion batterier ( det er den slags du ofte finder i din tablet eller smartphone) bedst af ikke at blive 100% afladt eller opladt. De har det faktisk bedst når de ligger på mellem 20 – 80 % strøm. Hvorimod hvis du har med et Nikkel batteri at gøre så skal disse helst aflades fuldstændigt før de oplades igen, ellers mister de langsomt deres kapacitet.

Så derfor er det svært at sige præcist hvor lang et batteri kan holde. Og selvom du rigtig gerne vil have et præcist svar, så vil vi helst ikke love noget, fordi det kommer an på så mange forskellige faktorer. Men ud fra vores erfaringer og andre (næsten) lige så kloge teknikeres erfaringer, så regner vi med at hvis du f.eks. har et elcykel batteri – vil det som regel kunne holde til mellem 500 og 1.200 opladninger hvis du passer godt på det.

Et segboard batteri kan som regel holde til mellem 15 – 20 kilometers kørsel før at det skal udskiftes. Men det kommer selvfølgelig an på hvilket segboard model du har. Hvis du har et segboard der skal have et nyt batteri, kan du finde vores udvalg af segboard batterier til salg her.

Nikkel -cadmium batterier kan som regel holde op til 1500 opladninger.

Batterier er et bredt begreb og ligesom os mennesker findes der mange forskellige typer som alle skal behandles forskelligt

Nok snak. Vi ved godt at du bare venter på de gode tips… Her kommer de.

Pas på med ekstreme temperaturer

Som tilfældet med de fleste situationer er det altid en risiko at forholde sig i nærheden af ekstreme temperaturer, og dine batterier kan som så mange andre heller ikke lide at være i nærheden af meget iskolde eller brandvarme temperaturer. De vil helst gerne være i en behagelig stuetemperatur, men hvis du har et elcykel batteri og lever i et nordisk land som Danmark, så kan det være svært altid at gøre batteriet helt tilfreds.

Vidste du at når temperaturen på et batteri overstiger 50C° så forværres levetiden med 4x.

Du bør dog være opmærksom på at at det kan forkorte batteriernes levetid betydeligt hvis de er ude i frostgrader (under 0C°) eller over 60C°.

Vi anbefaler at du holder dit batteri indenfor i stuetemperatur når du ikke bruger det. Så når du er kommet hjem fra cykelturen og hopper af cyklen, så tag batteriet af og med ind i huset i stedet for at lade det sidde på cyklen. Så undgår du ekstreme temperaturer og samtidig undgår du at det får vand eller slides af vind og vejr.

Ved andre typer batterier som dem på bærbare computere, er det vigtigt ikke at dække blæseren til, da det ellers kan blive overophedet og skade batteriet. Så hav altid din computer stående på en flad og hård overflade så det kan “trække vejret” ordentligt. Selvom vi ved det er fristende at sidde med computeren i sofaen ovenpå dynen, så er det bare irriterende at skulle ud og investere i et nyt batteri alt for tidligt.

Batterier fryser først ved omkring -70C° når det er fuldstændigt opladet. Så hvis du holder dit batteri ordentligt opladet og ikke bor i nærheden af Antarktis, så har du ikke så meget at bekymre dig om. Men cykler du hjem en vinteraften med et næsten afladet batteri så kan det faktisk fryse allerede ved -5C° – 0C°.

6 gode tips til vedligeholdelse af batteri

VEDLIGEHOLDELSE AF BATTERI – OPLADNING

Hvordan skal jeg oplade mit batteri?

OPLADNING AF NIKKEL VS. LITIUM-ION

Som du læste øverst i indlægget (medmindre du snedigt har skippet ned til den vigtige del) kan der være forskel på hvordan batteriet skal oplades og aflades alt efter hvilken type batteri du har med at gøre.

Opladning af Litium-ion batterier som er de mest gængse batterier nu til dags, foregår bedst ved ikke at oplade eller aflade dem 100%. De har det bedst når de ligger på mellem 20-80% strøm.

Oplad eller aflad aldrig dit Litium ion batteri 100%, hold det gerne på 20-80% strøm.

Nikkel batterier derimod skal helst gerne aflades fuldstændigt før du oplader dem igen, ellers risikerer du at de begynder at miste kapacitet. Nikkel batterier har også bedst af at blive opladet i længere tid (16-24 timer) første gang de bruges.

OPLADNING VED KOLDE TEMPERATURER

Som nævnt før i artiklen, kan batterier ikke lide alt for kolde temperaturer. Det gælder også når du skal oplade det. Så derfor anbefaler vi altid at hvis du har haft dit batteri med udenfor en vinterdag eller måske har du glemt det i bilen hen over natten mens der har været frost grader. Så tag altid batteriet med indenfor og vent med at oplade det til det er varmet op til stuetemperatur igen.

Når du bærer batteriet ind udefra kulden og ind i dit varme hjem kan den store temperatur forskel gør at der dannes kondens i batteriet. Derfor bør du altid vente lidt tid med at oplade batteriet, da printet ellers kan tage skade hvis kondensen ikke er tørret inden du begynder opladningen.

Vidste du at du kan køre længere på en opladning når temperaturen er varm end på en vinter dag? Det skyldes at batterierne fungerer bedst når de holdes ved omkring 25C° – batteriets kapacitet falder med ca. 2% pr. grad temperaturen falder.

TIPS NÅR DU OPLADER DIT BATTERI

  • Vær forsigtig når du fjerner opladeren fra batteriet eller sætter det fast. Undgå at trække i ledningerne, hold i stedet forsigtigt fast ved stikket.
  • Batteriet bør være tørt og ved stuetemperatur når du oplader det.
  • Når opladeren er sat til dit batteri, skal opladeren altid være tændt.
  • Undgå at lade opladeren sidde i natten over, det skal gerne tages fra batteriet så snart det er færdigt med at lade.
  • Undgå at oplade dit Litium-ion batteri helt – det har bedst af at ligge på 20-80% strøm.
  • Tilslut først batteriet til opladeren efter at opladeren er sat i stikkontakten og der er tændt for strømmen.
  • Det er bedre at lade batteriet lidt, hver gang efter brug end at oplade det i længere tid kun en gang i mellem. Dette kaldes slatladning og forlænger batteriets levetid. Det anbefales dog 1 gang om måneden at oplade batteriet i 24 timer i streg.

ER LYNLADERE GODE FOR MIT ELCYKEL BATTERI?

Det kan være fristende at kunne oplade sit batteri hurtigere og anskaffe sig en såkaldt lynlader. Men faktisk anbefaler vi ikke at man gør det eller i hvert fald kun bruger det i sjældne tilfælde når det er meget nødvendigt, fordi lynladere ofte har en strømstyrke der overstiger 4 ampere, hvilket battericellerne kan tage skade af. Det bedste er at bruge den oprindelige lader til netop dit batteri. Hvis det er et elcykel batteri ligger de som regel på mellem 2-4 Ampere.

VEDLIGEHOLDELSE AF BATTERI UNDER FERIE

Jeg skal ikke bruge mit batteri i en længere periode

Skal du ud og rejse? Eller er det ved at være tid til at trække i vinterstøvlerne og spendere på bussen eller bilen i stedet? I vinterperioden er det ikke altid helt så idyllisk at cykle på arbejde og turen er ofte præget af tanker som; “Skulle den bus køre så hurtigt over den vandpyt?”, “Hvorfor købte jeg ikke en bil i stedet?”, “Er det VIRKELIGT så vigtigt at jeg kommer på arbejde lige nu?”.

Ja det er ikke altid lige kønt at køre på cykel om vinteren, og selvom vi gerne vil være miljørigtige, så anbefaler vi faktisk at du lader dit elcykel batteri blive derhjemme når frostgraderne trænger sig på, for det kan simpelthen ikke tåle frost.

En af de hyppigste årsager til at vi får batterier ind til renovering, er fordi de har ligget stille i en længere periode uden at få den opmærksomhed de fortjener. Og oftest er det om foråret når batteriet har ligget gemt og glemt væk i kælderen i flere måneder, og solen pludselig titter frem og så kommer man i tanke om at man skal ud på sin elcykel igen. Du glæder dig som et lille barn, tænder for batteriet… og ingenting.

Du kan ikke bare lade dem ligge i en mørk kælder flere måneder og så forvente at de virker ved at trykke på en knap når du har brug for dem igen. Faktisk skal batterierne gerne lige en gang op i stuen 1 gang om måneden og blive ladet op. Når du ikke bruger det, skal det også gerne opbevares ved en temperatur på omkring 15-20C° og med ca. 25-55% strøm. Så undgår du ubehagelige overraskelser når foråret kommer og behøver ikke at sende dit batteri til renovering hos os…. hov vent… glemt alt hvad du har læst…

Husk at oplade dit batteri jævnligt når det ikke bliver brugt, f.eks. i vinterperioden ( ca. 1 gang om måneden) – ellers begynder det at miste kapacitet så du pludseligt ikke kan køre så langt på en opladning som du plejer og kan til sidst gå helt dødt.

Hvad påvirker batteriets levetid og kapacitet?

HVOR MEGET DU SELV YDER

Hvor langt batteriet kan køre på en opladning kommer an på mange ting, blandt andet hvor meget du selv yder af trædekraft når du cykler. Hvis du kører med det højeste hjælpe niveau og ikke selv træder til i pedalerne, vil batteriet blive hurtigere brugt og dermed holder det ikke lige så længe. Samtidig vil du heller ikke kunne køre lige så langt på en opladning.

Hvis du f.eks. selv yder halvdelen af kørekraften så vil du få mange flere opladninger tilføjet til batteriets levetid.

VÆGT PÅ CYKLEN

Batteriets levetid bliver også påvirket af brugerens vægt og hvor meget belastning der cykles med (tasker og andet pakning). Med mere vægt på cyklen vil batteriet også køre kortere distancer på en opladning.

TRYK PÅ CYKLENS DÆK

Hvorvidt der er det rigtige tryk på dine dæk har stor betydning for kapaciteten på batteriet og dets levetid. Du kan få helt op til 36% flere opladning hvis du har det rigtige dæktryk på cyklen så husk at tjekke det jævnligt.

VIND OG VEJR

Vind og vejr kan have meget at sige i forhold til hvor længe dit batteri holder. Cykler du hele tiden i stærk vind og regnvejr bliver batteriet belastet mere og risikerer at få vandskader.